Sansestimulerende sæt: Sådan sammensætter du et starter-kit til klassen

Et sansestimulerende sæt i klassen behøver hverken fylde et helt skab eller larme sig ind i undervisningen. Når det er sat rigtigt sammen og brugt med klare rammer, kan det give eleverne en diskret måde at regulere uro, spænding og opmærksomhed på, uden at det tager styringen fra fagligheden.

Mange lærere og pædagoger oplever, at små, taktile redskaber kan være forskellen på “jeg kan ikke sidde stille” og “jeg kan blive i opgaven”. Samtidig viser erfaring og forskning, at for meget stimulus i et klasseværelse kan skabe mere afledning end ro. Starter-kittet skal derfor være præcist, stille og struktureret.

Hvorfor et sansesæt giver mening i en almindelig klasse

Et klasselokale er fyldt med signaler: lys, lyde, sociale forventninger, tidsstyring, skift mellem aktiviteter. For nogle elever føles det som konstant høj volumen. For andre bliver det omvendt for lidt, og kroppen begynder selv at “skrue op” gennem bevægelse, pilleri eller snak.

Et sansestimulerende sæt kan fungere som en lille, praktisk mellemløsning: noget hænderne kan arbejde med, mens hjernen arbejder med dansk, matematik eller engelsk.

Den bedste effekt kommer sjældent af flest mulige dimser, men af det rigtige udvalg, i den rigtige situation, med en rutine eleverne kan lære.

Start med rammen, ikke med produkterne

Før du vælger indhold, så beslut hvordan sættet skal leve i klassen. Det er her, mange starter-kits enten bliver en succes eller ender som legetøj i frikvarteret.

Du kan med fordel afklare tre ting:

• Hvem er målgruppen (hele klassen, et årgangsteam, en mindre elevgruppe)?
• Hvornår må det bruges (stille læsning, tavlegennemgang, gruppearbejde, prøve)?
• Hvor opbevares det (klassens “fokusstation”, lærerbord, elevskuffe, låst kasse)?

Wing Institute peger på, at strukturerede klassemiljøer typisk giver bedre på-opgaven-adfærd, mens overdreven visuel stimulation kan trække opmærksomheden væk fra læring. Det matcher godt med en praksis, hvor sansesættet er roligt i udtryk, let at rydde op og har få, faste regler.

Når rammen er klar, bliver indkøbet meget lettere.

To lag: basis-startpakke og sanselag

Det er fristende at tænke sansesæt som “det nye”, men i klassen virker det bedst, når det ligger oven på en solid basis. Den basis er ofte klassens almindelige startpakke: bøger, hæfter, skriveredskaber, mapper, visuelle skemaer og enkle rutiner for aflevering og materialer.

Sanselaget skal ikke konkurrere med det. Det skal understøtte det.

I praksis kan du tænke i to lag:

• Basis skaber forudsigelighed: faste pladser, tydelige mål, enkel visuel organisering.
• Sanselaget skaber selvregulering: små redskaber, der hjælper kroppen med at falde til ro eller holde fokus.

Det er også her, man undgår den klassiske faldgrube: at sanseting bliver endnu en distraktion, fordi de ikke er koblet til klasseledelse.

Hvad skal et starter-kit typisk bestå af?

Et velfungerende starter-kit til klassen er ofte mest taktilt og så stille som muligt. Mange skoler går efter “håndaktivitet uden showværdi”. Det passer også godt til et sortiment af fidget toys, hvor fokus er klem, træk, drej og små gentagelser.

Efter en kort afklaring af rammerne kan du vælge komponenter, der dækker forskellige behov: noget der kan klemmes, noget der kan drejes, noget der giver modstand, og noget der kan være helt diskret.

Her er et enkelt sæt principper, som ofte giver et bedre match i klasselokalet end at købe mange af samme slags:

• Stille funktion: ingen kliklyde, ingen pop der tager rummet.
• Lav visuel støj: rolige farver eller ensartede overflader, når det er muligt.
• Tydelig taktil variation: blød, fast, glat, nubret.
• Let rengøring: materialer der tåler aftørring og ikke smuldrer.

Forskningen peger også på, at ikke alle populære fidgets er lige gode i undervisning. Et studie med børn med ADHD fandt, at fidget spinnere kan øge fejl i opgaver, altså mere afledning. Det betyder ikke, at “alt fidget er dårligt”, men at klassesættet bør vælge de typer, der typisk kan bruges uden performance og uden at invitere til leg.

Et forslag til indhold: stille taktile favoritter

Mange oplever, at det er bedre at have få typer, men nok af hver til at undgå kamp om dem. Og gerne et miks af “klassefælles” og “personlige” enheder.

Et konkret starter-kit kan bygges op af små, diskrete produkter som stressbolde, squishies i roligt design, infinity cubes, tangles og akupressur-ringe. Hos en dansk webshop som Bents Webshop ligger mange af disse i et prisleje, der gør det realistisk at samle et klassesæt, og med fokus på CE-mærkning og EU-overensstemmelse, hvilket giver tryghed i institutionsbrug.

Nedenfor er en oversigt, der kan hjælpe med at koble behov til type. Det er ikke en facitliste, men en måde at sikre variation uden at skabe støj.

Behov i situationen	Redskabstype (stille)	Hvor i undervisningen	Praktisk note
Uro i hænderne under gennemgang	Infinity cube, tangle, akupressur-ring	Tavleundervisning, højtlæsning	Vælg varianter uden klik og med roligt udtryk
Spænding i kroppen før opgavestart	Klemmebold, slow-rise squishy	Opgavestart, overgange	Aftal “30 sekunder og så i gang” som rutine
Behov for modstand og gentagelse	Strækfidget, fast stressbold	Individuelt arbejde	Undgå meget store modeller, der fylder på bordet
“Jeg skal bare lige have ro”	Sansepose med lille udvalg	Selvstændigt arbejde, prøvelignende ro	God når valget ellers tager for lang tid
Rastløshed i grupper	Diskrete håndfidgets til 2–3 elever	Gruppearbejde	Aftal at fidget bliver ved egen plads

Et lille kit kan sagtens være nok til at begynde. Du kan altid udvide, når du ser, hvad klassen faktisk bruger.

Mængder, budget og indkøbslogik

Et klassesæt skal fungere logistisk. Det betyder, at “nok” ofte er vigtigere end “fancy”.

En enkel tommelfingerregel i en klasse på ca. 20 elever er at starte med 8–12 fidgets i alt, fordelt på 3–5 typer. Det giver mulighed for, at flere kan bruge dem samtidig, uden at alle har noget i hånden hele tiden.

Hvis du vil gøre det ekstra brugbart, så tænk i to kasser:

• En fælleskasse til korte perioder i timen.
• En lille reserve til de elever, der har en aftalt støtteordning.

Prisniveauet på små fidgets kan ligge lavt, og pakkeløsninger kan gøre det mere overskueligt at komme i gang. Hvis der handles til institution, kan EAN og erhvervsaftaler også være relevant, og levering fra dansk lager kan gøre planlægningen nemmere, når behovet opstår hurtigt.

Sådan indfører du sættet uden at skabe uro

Det er sjældent selve genstanden, der skaber problemer. Det er uklarhed om brugen.

Sæt derfor sansesættet ind som et klasseledelsesværktøj, ikke som en belønning og ikke som fri leg. Brug fem minutter på at træne det, ligesom man træner aflevering, makkerpar og materialehåndtering.

Start med en kort, fælles aftale, som alle kan huske. Den kan lyde enkel, men den gør en stor forskel:

• Hænderne arbejder, munden arbejder ikke: fidget er til fokus, ikke til show.
• Bliver det legetøj, bliver det væk: læreren kan tage det uden diskussion.
• Én ad gangen: byt først, når du har lagt tilbage.
• Kun over bordpladen: ingen kast, ingen runder i lokalet.
• Rengøring og orden: tilbage i kassen, når timen skifter.

Indfør det i en “rolig” time først. Brug det i 10 minutter. Evaluer med klassen: Hjalp det? Forstyrrede det? Hvad gør vi næste gang?

Det giver et fælles sprog, og det gør det lettere at hjælpe de elever, der faktisk får ro af det, uden at resten af klassen mister fokus.

Differentiering: når nogle elever har særlige behov

Et sansesæt til klassen må gerne være fælles, men det skal også kunne rumme, at behovene er meget forskellige. Elever med ADHD eller autismespektrum kan have stor gavn af taktile redskaber, men de kan også være ekstra følsomme overfor visuelle indtryk og uforudsigelighed.

Her kan du overveje at lave to niveauer:

Et basisniveau, som alle kender og kan bruge kortvarigt.

Et målrettet niveau til få elever, hvor redskabet er aftalt med elev, forældre og eventuelt ressourcepersoner, og hvor brugen er knyttet til konkrete situationer: overgange, opgavestart, skrivearbejde, tests.

Nogle elever profiterer mere af bevægelse end af håndfidgets. CHADD beskriver positive effekter af dynamiske siddemuligheder som wiggle cushions for enkelte børn med ADHD-symptomer. Hvis du ser den type behov, kan sansesættet være et supplement til andre tiltag i læringsmiljøet, ikke en erstatning.

Vedligehold, hygiejne og holdbarhed i hverdagen

Et klassesæt lever et hårdt liv. Det skal være nemt at holde pænt, ellers bliver det hurtigt en belastning i en travl skoleuge.

Vælg opbevaring, der gør oprydning til en rutine: en kasse med inddeling, en liste over antal, og et fast sted i lokalet. Overvej også en “karantænepose” til ting, der skal rengøres eller repareres, så det ikke ender i en bunke på lærerbordet.

En kort praksis, der ofte virker, er at lade én elev være “materialemakker” på skift, så ansvar og ejerskab bliver en del af klassekulturen.

Og når sættet er sat i gang, bliver det tit tydeligt, hvilke typer der holder, hvilke der forsvinder, og hvilke der aldrig bliver valgt. Det er værdifuld viden, fordi næste opgradering så kan være lille, målrettet og baseret på det, klassen faktisk bruger.